Salesforce Business & IT Advisor

Location:
Søborg, København, Denmark
Date Posted:
11-04-2018

Details:

I samarbejde med Corpital søger vi en erfaren Salesforce Business & IT Advisor
Kan du gå forrest i en forretningsmæssigt forankret dialog med vores kunder om en optimal udnyttelse af samspillet mellem teknologi, processer og mennesker? Brænder du for at sætte dig ind i kunders behov, analysere og forstå deres forretning og derefter binde Salesforce-muligheder sammen med forretningens målsætninger, så vil du stortrives i Corpital som Salesforce Business & IT Advisor.

Vær med til at gøre en forskel
Salesforce Business & IT Advisor er Corpitals nøgleperson i den proces, som vi fører vores kunder
igennem - fra formulering af vision til forankring hos kunden. Du bliver hybriden, der skal realisere
strategiske, organisatoriske og menneskelige potentialer. Du deltager i arbejdet fra a-z på eksisterende og kommende løsninger til virksomheder i forskellige brancher sammen med resten af Corpitals team indenfor nedenstående forretningsområder.

Salg:
  • Sammen med vores Business Development Manager får du en central rolle i pre-sales arbejdet
Analyse:
  • Du er drivende ift at afklare og udforme visioner og mål for kundens projekt. I denne sammenhæng er du med til at afgrænse projekt i forhold til processer, integration og
infrastruktur:
  • Du er ikke bange for at udfordre vores kunder på behov/krav for at sikre maksimal udnyttelse af løsningen med minimal behov for tilpasning og kodning
  • Du kan selvstændigt drive analyse, design og formulere anbefalinger til fremtidig løsningsarkitektur
Agil projektledelse/deltagelse:
  • Du går forrest i dialogen med kunden for at sikre, at projekter bliver forretningsmæssigt forankret gennem workshops mhp analyse og specifikationer.
  • Du er teknisk tovholder på både større og mindre løsninger
  • Du kan designe, konfigurere, udvikle og implementere Salesforce-løsninger
  • Du kan facilitere møder med Corpitals øvrige team om løsninger, der integrerer Dynamics NAV og Salesforce.com
  • Du kan teste, dokumentere løsninger og varetage support, hvis brugerne har spørgsmål eller oplever fejl i deres Salesforce løsninger.
 
Faglige kompetencer
  • Salesforce.com til fingerspidserne. Du har minimum 2-års hands-on erfaring med Salesforce konfiguration. Salesforce admin er et krav og det forventes, at du er villig til at blive certificeret indenfor Salesforce universet og holde dig løbende opdateret på retningen som Salesforce.com udvikler sig i
  • Du har en høj forretningsforståelse og kan på baggrund af møder og workshops analysere og beskrive deres forretningsmodel og overordnede behov/krav. Vi forventer, at du ka sammenkoble din forretningsmæssige og tekniske forståelse. Du tænker forretning før teknologi på tværs af kanaler og platforme
  • Du kan forklare vanskelige tekniske problemstillinger på en måde, så kunder forstår dig
  • Du har erfaring med levering af konsulentydelser fx. procesbeskrivelser, behovsanalyse, use cases, løsningsdesign o. Lign
  • Du har overordnet forståelse for ERP-systemer / Microsoft Dynamics NAV
  • Du har overordnet kendskab til agile arbejdsmetoder og Scrum-metodik i særdeleshed.
 
Personlige kompetencer
  • Du er god til at "bryde isen", elsker at ”være på” og er god til at tilpasse dig. Du går gerne forrest og er drevet af en oprigtig nysgerrighed efter at forstå kundens forretning og udfordringer
  • Du er struktureret og kan holde fokus på opgaverne, selvom der er mange interessenter i spil. Dette betyder også, at du skal være bevidst om altid at levere høj kvalitet og værdi – og vigtigst af alt, så forstår du vigtigheden af integritet og troværdighed
  • Du kan samarbejde på flere niveauer i kundernes organisation og optræde proaktivt i mange forskellige roller (fra idéskaber, sparringspartner til afslutter).
 
Om Corpital
Corpital er et dynamisk konsulenthus i kontinuerlig, positiv udvikling, der er specialiseret indenfor ERP og CRM-løsninger. Vores spidskompetencer er koncentreret om Microsoft Dynamics NAV og Salesforce.com. Du bliver en del af Corpitals dygtige konsulentteam, hvor vi lægger vægt på at udveksle erfaringer, sparre og komme med inputs. Her er et godt sammenhold i en flad organisation, hvor alle taler med alle. Vi arbejder ud fra devisen om frihed under ansvar i et uformelt miljø med fokus på kvalitet, og samtidig et miljø, hvor humor og sammenhold karakteriserer hverdagen. Vi mødes som minimum ugentligt om fredagen på Corpitals kontor i Søborg. Vi spiser frokost sammen i en frokostordning og der arrangeres forskellige sociale arrangementer, fx. bowling,
biografture, sommerfester og julefrokost. Team-ånden er usædvanlig god og man hjælper naturligt hinanden mod de fælles mål. Her er fokus på, at der er en fornuftig balance mellem arbejde- og privatliv.

Har du spørgsmål? Er du interesseret? 
Ring eller skriv til mary.r@gnorcon.com / Tlf.: +45 50 11 52 52.

this job portal is powered by CATS